Viceskoleleder til Valhøj Skole – skolen der bevæger børn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet
Hvis du har lyst til at blive stavnsbåndet til Valhøj Skoles indskoling og mellemtrin, så er chancen her nu. Vores dygtige viceskoleleder gennem 17 år har søgt nye veje, og derfor åbnes en unik mulighed for dig.
Valhøj er en velfungerende og mangfoldig skole med mange indsatser og flere store opgaver og forandringer på vej. Hertil har kommunen tre overordnede udviklingsindsatser ’Læringsfælleskaber for alle’, ’Teknologi og innovation’ ( https://tekxrk.dk/) samt ’Sundhed og Trivsel’.
Vi har altid øje for at passe godt på elever og personaler. Hvilket også giver sig til kende i gode trivselsmålinger.

Valhøj Skole er kommet i voksealderen og står foran en større elevtilgang, da skolen forventes at gå fra et elevtal på ca. 750 i dag til omkring 1100 elever over en årrække. Det kræver en ombygning af skolen, som samtidig giver mulighed for nytænkning af de fysiske rammer.

Valhøj Skole og SFO har en idrætsprofil. På alle klassetrin er der et særligt fokus på, at idræt og bevægelse skal være en naturlig del af skoledagen. Derudover har skolen en idrætslinje på 7.-9. klassetrin.

Lidt mere om os:
https://youtu.be/c92xbXIyhCM

Din profil
Som vore nye viceskoleleder i har vi brug for, at du er et nærværende menneske, med en fin fornemmelse for relationer til stor og små, ikke er bange for at drysse med smil og latter og har mod på at gå nye veje.
Som vores nye teammakker skal du have lyst til at være med til skabe og udvikle de bedste muligheder for børn og unges læring, trivsel og udvikling.

Tænk hvis du er god til og vil lægge kræfter i at:

  • Vide mest muligt om at være en del af folkeskolen
  • Lede medarbejdere tæt på praksis
  • Lede med humor og en god portion mod
  • Arbejde med nye måder at organisere skolehverdage på
  • Bevar overblikket i en foranderlig hverdag
  • Tænke i helheder og sammenhænge
  • Være en medspiller i vores ledelsesteam



Derfor skal du vælge os

Fordi vi er et dynamisk, sjovt og kreativt ledelsesteamet. Vi består af en skoleleder, viceskoleleder, afdelingsledere, administrativleder og SFO-leder. Vi giver plads til hinanden, er nysgerrige på hinandens praksis og vi tør godt have høje forventninger.
Vores dygtige folk brænder for trivsel og er fagligt kompetente. De er med på, at gå nye veje, og har et godt blik for kultur og traditioner. Lærerne og skolepædagogerne er organiseret i årgangsteam og har fleksible arbejdstider med hensyn til opgavens art og løsning. Samme fleksibilitet forsøger vi at indarbejde i vores ledelsesteam.
Skolen er en velfungerende organisation, som scorer højt i trivselsmålinger og social kapital, og vi er en arbejdsplads hvor mange ansætte vælger at være mange år.



Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdssted: Valhøj Skole, Rødager Alle 102, 2610 Rødovre.

Hvis du vil vide mere
Det er altid godt at få flere ord på din nye arbejdsplads, så ring gerne til skoleleder Niels Jepsen tlf. 36368383 eller afdelingsleder Kamilla Bøgelund på tlf. 36 37 83 88 for en snak og evt. et besøg og en kop kaffe på skolen.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest den 15.1.24.

Vi forventer at afholde to samtaler den 23.1 og 25.1.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Valhøj Skole, Rødager Alle, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960441

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet