Vil du være lønkonsulent i Rødovre Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring som lønkonsulent? Trives du med en hverdag, hvor du har indflydelse på dit arbejde, gode teamkollegaer og et job med mening?

Vi har brug for en ny kollega med stor lyst og interesse for at arbejde med lønadministration i vores team. Vi sikrer, at alle vores ansatte får korrekt løn til tiden, og vi har brug for dig med sans for lønbehandling og blik for detaljen.

Du er selv en god lønkonsulent, og du har lyst til et meningsfyldt job, hvor du både kan styrke vores gruppe og fælles faglighed, og selv trives fagligt og socialt.

I vores afdeling Løn og Personale, er vi 20 kollegaer. Vores opgave er, at vi sammen med organisationen arbejder for at skabe optimale rammer for løn- og personaleforhold, så arbejdspladserne kan udføre deres kerneopgave bedst muligt.

Jobbet og opgaverne

Du vil få ansvar for dit eget lønområde, og vil også få indblik i kollegaers områder, da vi har dobbeltdækning på stort set alle funktioner. En del af dine opgaver vil være servicering af vores decentrale enheder samt kontrol og kvalitetssikring af indberetninger fra disse. Herudover vil der være afstemning- og afregningsopgaver, dagpengeopfølgning m.v.

Vi sørger for, at du kommer godt fra start med en grundig introduktion til dine arbejdsopgaver og Rødovre Kommune som arbejdsplads. Du vil få en erfaren lønkonsulent som sparringspartner den første tid, så du kommer trygt og godt fra start.

Vi arbejder teambaseret og du har stor indflydelse på din hverdag. Du har mulighed for at aftale at arbejde hjemme op til to dage om ugen.

Om dig

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, og du har erfaring som lønkonsulent. Du har kendskab til overenskomster og aftaler inden for det kommunale område eller tilsvarende, E-indkomst samt afstemningsopgaver.

Vi anvender KMD Opus Personale som lønsystem – det er en fordel, hvis du kender systemet - men ikke et krav.

Som lønkonsulent er du med til at skabe tryghed ved korrekt løn til tiden, og det er derfor vigtigt, at du

  • Arbejder struktureret i din hverdag og kan danne dig et godt overblik over dine arbejdsopgaver, da mange ledere og medarbejdere har brug for vores hjælp. Du kan ekspedere sagerne i rigtig rækkefølge til tiden
  • Har en resultatorienteret tilgang til opgaverne og er samtidig detaljeorienteret med fagligheden på plads
  • Du har god kontakt med ledere og kollegaer som vigtige samarbejdspartnere, og er god til at inddrage dem i løsningerne. Du ved, at de har brug for din faglighed og hjælpsomhed
  • Du arbejder selvstændigt og kan følge dine opgaver til dørs
  • Du trives med både at løfte administrative opgaver, så vores drift er stabil, og samtidig med ad hoc-betjening

Du behøver heller ikke at kunne det hele. Det vigtigste er, at du har relevant baggrund og erfaring, evnen og ønsket om at arbejde samme som gruppe.

Det er også vigtigt, at det giver mening for dig at du som lønkonsulent er med til at arbejde for en god arbejdsplads til gavn for borgerne i Rødovre Kommune gennem at sikre korrekt løn til tiden til vores kollegaer.

Vores arbejdsplads

I det daglige bliver du en del af Lønteamet med en teamkoordinator og 7 konsulenter, og du kommer til at referere til personalechefen. Lønteamet er en del af Løn og Personale, hvor du får to kollegaer i Arbejdsmiljøteamet og 8 i Personalekonsulentteamet.

Vi kan ikke det hele, men vi er særlig stolte af fem ting, hvis du spørger os,
  • Vi understøtter ledelsen i at sikre stabil drift og korrekt løn til tiden
  • Vi sparrer om faglige problemstillinger med hinanden, da vi tror på, løsningerne bliver bedre
  • Vi er en arbejdsplads, hvor vi tror på, at resultater går hånd i hånd med trivsel, arbejdsfællesskab, indflydelse og fleksibilitet
  • Vi har forskellige erfaringsbaggrunde med os, hvilket vi synes styrker vores arbejdsfællesskab
  • Vi tilbyder en sundhedsordning, fordi vi gerne vil passe godt på hinanden.

Andre fordele er, at du kommer sidder i lyse lokaler på vores fine rådhus, der er arkitekttegnet af Arne Jacobsen, med udsigt til skønne og grønne arealer. Vi er kun 8 kilometer fra Rådhuspladsen i København. Det er let at komme til og fra arbejde, både på cykel, i bil og med kollektiv trafik.

Vi har en god kantine og gode personalepolitiske rammer. Det er vigtigt, at vi også kommer ud på kommunens arbejdspladser, og det kan ske på en af kommunens el-cykel, hvis du vil have frisk luft på vej til dine lokale møder.

Løn og vilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst og efter forhandling og aftale med din forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med start 1. april 2024 eller efter aftale.

Du har mulighed for at aftale hjemmearbejde op til to dage om ugen.

Arbejdsstedet er Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre.

Ansøgning

Skriv en kort, motiveret ansøgning, og brug dit CV til at beskrive hvad du byder ind med.

Hvis du vil vide mere, før du søger, så læs om din måske kommende arbejdsplads på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte teamkoordinator Pia Andersen på telefon +45 3637 7094 eller personalechef Marianne Fæster Nielsen på +45 2333 2300.

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest mandag den 15. januar 2024. Klik på knappen ”Søg stillingen” for at sende din ansøgning, CV og bilag.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rødovre Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Løn og Personale, Rødovre Parkvej, 2610 Rødovre

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964786

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet